Forretningens historie
Om os
Historien om os går langt tilbage.
Roger Jørgen Peter Hansen startede sammen med sin onkel Holger Roholl Bedemandsforretning (Roholl Ligkistemagasin) den 5. oktober 1946 på Valby Langgade 82 i Valby.
Bedemandsforretningen flyttede senere til Valby Langgade 84, hvor Roger Hansens havde blomsterforretningen, der hed Blomsterkunst. En del år efter blev forretningen udvidet med lokalerne fra den tidligere møbelforretning, som lå på Valby Langgade 84.
Forretningen drives i dag af Bjarne Roger Hansen sammen med sønnen David Roger Hjelm.
Vi er naturligvis medlem af Danske Bedemænd
Vi tænker på kommende generationer
I Roholl Bedemandsforretninger gør vi en indsats for at passe på vores klode til kommende generationer. Derfor køber vi alle vores kister hos Tommerup Heilskov, der planter et træ, for hver kiste de sælger. Tommerup Heilskov har et motto, vi finder meget sympatisk: ”Hvad vi låner af naturen, leverer vi tilbage til naturen”, og da alle deres kister produceres af nordisk træ, ser de det som deres pligt at plante nye træer, hvilket de gør i samarbejde med Growing Trees Network. Tommerup Heilskov har siden 2014 plantet mere end 63.000 træer i danske folkeskove, og vi er stolte af at have været med til at bidrage til det flotte antal plantede træer.
Det siger vores kunder
Hos Roholl Bedemandsforretning gør vi os umage for at skabe tryghed og nærvær i en svær tid. Her er, hvad nogle af vores pårørende har sagt om deres oplevelse med os:
“Tusind tak for jeres støtte og menneskelighed i forbindelse med vores farmors bisættelse. Det har været en meget svær tid for os, og det var rart at opleve reel omsorg fra en bedemand. Min familie og jeg vil på det varmeste anbefale jer til alle, der ønsker støtte ud over, hvad man kan forvente.”
– Lewis McJohnson
“Tak for omsorgsfuld støtte og meget høj service ved min søsters bortgang og fordi I bar over med os, selvom vi ændrede mening mange gange. Mine forældre var også meget taknemmelige for jeres støtte i den svære tid.
Vi vil til enhver tid anbefale jer til andre.”
“En stor støtte i en svær tid. Tak for jeres omsorg og professionelle hjælp.”
Mød vores medarbejdere
Bjarne Roger Hansen
Exam. Bedemand
Læs mere
Eva
Exam. Bedemand
Læs mere
David
Exam. Bedemand – Indehaver
Læs mere
Henrik Larsen
Exam. Bedemand
Læs mere